top of page

De unge

Der har aldrig været så mange unge, der lider af angst, stress og depression. Hver tredje ung oplever i perioder symptomer på stress, angst, eller depression. Det kan være så hæmmende for den unge, at det kan ende med, at han/hun må droppe ud af skole, gymnasiet, ungdomsuddannelse, efterskole, m.m.

Vi lever i en tid, hvor der stilles større og større krav til de unge. Adgangskravene på nogle af landets uddannelsesinstitutioner er urimeligt høje. Ofte kan et lille udsving på 0,2-0,3 være afgørende for, om man kommer ind på sin drømmeuddannelse. Det alene kan være med til at udløse stress og angst.

Karakterræset på landets skoler og gymnasier har aldrig været større. Mange unge føler sig som en fiasko, hvis de ikke får 10- eller 12taller.

For at føle sig god nok skal de unge også have mange venner. De er på de sociale platforme 24-7 for ikke at føle sig udenfor. De skal poste interessante ting (eksponere sig selv) De skal se godt ud, gå i fitness, være slanke, have en lækker kæreste, osv. Unge følger med i hinandens liv på Facebook og andre sociale medier, hvor de unge har travlt med at iscenesætte det gode liv. Når man læser alle de overfladiske opdateringer fra fester, rejser, hygge med vennerne, fitnessbesøg, osv., er det svært ikke at føle sig forkert. Mange kommer til at føle, at alle andre har et mere interessant liv, kan klare mere, har flere venner, er klogere osv.

De unge oplever derfor et enormt indre og ydre pres. Et pres som kan resultere i angst, stress og depression.

I hypnoterapien får du styrket dit selvværd, du vil få mindre utilstrækkelighedsfølelse. Du vil opleve, at det bliver lettere at passe på dig selv, at sige til og fra og lytte til dine behov og følelser.

Hypnoterapi er en unik, hurtig og effektiv måde at reducere stressniveauet i kroppen.

Du vil få mere glæde, energi og overskud i dit liv og de stress-, angst- eller depressionssymptomer, du kom med, vil blive reduceret I betydelig grad.

Du vil også lære at lave selvhypnose, som er i familie med meditation og mentaltræning. Du skal bare praktisere det 10-15 minutter hver dag. Dette vil forstærke effekten af hypnosen samt sikre en varig forandring.

bottom of page